Hvordan flytter eller aflyser jeg et besøg?
Skriv til info@danskfliserens.dk eller ring. Svar ikke på sms'en, for den kan ikke besvares.
Kort svar: Skriv til info@danskfliserens.dk eller ring på 50 51 51 57 og tast 2 – så tidligt som muligt. Det er gratis at flytte et besøg, når du giver besked senest dagen før. Svar ikke på sms'en, for den kan ikke besvares, og vi modtager ikke dit svar.
Sådan flytter du et besøg- Skriv eller ring til os med adressen og den dato, der ikke passer.
- Vi fjerner dig fra ruten og bekræfter det på mail.
- Du hører fra os igen, næste gang vi har en rute i dit område, hvor vejret passer. Den nye dato får du på sms.
Har du ønsker til den nye dato, fx "ikke før 1. maj" eller "ikke i uge 30", så skriv det med. Vi noterer det og gør, hvad vi kan. Fordi vi planlægger efter vejret, kan vi dog ikke love en bestemt dato.
Godt at vide- Vores kontortid er mandag–fredag kl. 8–16. Skriver du uden for kontortiden, læser vi din mail næste hverdag fra kl. 8. Kommer vi tidligt næste morgen, så ring hellere, så snart vi åbner.
- Ønsker du generelt længere varsel, kan vi notere det. På algebehandlinger kan vi dog sjældent give mere end 1–3 dages varsel, fordi vores arbejde afhænger af vejrudsigten.
- Kan du ikke nå at rydde arealet til en garantibehandling, behøver du ikke flytte besøget. Vi sprøjter under møblerne og puster blade væk. Læs mere i "Hvordan gør jeg klar til besøget?".
- Kun dette års behandling (serviceaftale): Skriv, at det kun gælder i år. Så fortsætter aftalen næste år. Se "Hvordan opsiger jeg min serviceaftale eller springer et år over?".
- Hele ordren: Skriv til os hurtigst muligt. Så længe du ikke har fået sms om en dato, annullerer vi uden beregning. Ellers gælder vilkårene for afbestilling i vores handelsbetingelser.